Brystkræft

Kroppen består af milliarder af celler, som danner væv og organer. Cellerne udskiftes med jævne mellemrum, for at alle organer fortsat kan fungere normalt. Under denne proces erstattes de celler, der dør, af nye celler. Sommetider erstattes cellerne af unormale celler, som vokser på en ukontrolleret måde. Som følge deraf skabes der unormal vækst eller en klump af celler, som danner en tumor.

Der findes to typer af brystkræft: godartede (benign) tumorer og ondartede (malign) tumorer. Godartede brysttumorer er ikke angrebet af kræft og spreder sig ikke uden for det bryst, hvor de sidder. Ondartede brysttumorer indeholder kræft og består af celler, som kan sprede sig fra brystet til andre dele af kroppen.

Der findes flere forskellige typer brystkræft. Brystkræft starter i mange tilfælde i brystets mælkegange eller kirtler (som kan producere mælk). I de tidlige stadier af brystkræft kaldes brysttumorer, der sidder i disse gange, for tumorer “in situ”. Det betyder, at de er på ét sted og er ikke-invasive (spreder sig ikke). Invasiv brystkræft betyder, at kræftramte brysttumorer er trængt igennem gangenes eller kirtlernes vægge og har spredt sig til andre dele af kroppen.

Behandlingen varierer alt efter typen af brystkræft. Det er derfor vigtigt at få lavet en grundig undersøgelse for at finde ud af hvilken kræfttype, det helt præcis er.

Metastatisk brystkræft

Ondartede brysttumorer indeholder kræft og består af celler, som kan sprede sig til andre dele af kroppen. På grund af denne evne til at sprede sig og vokse til andre organer kan ondartede brysttumorer forstyrre kroppens normale funktioner og være livsfarlige.

Brystkræftcellerne kan danne metastaser eller skilles fra den primære ondartede tumor, eller de kan bevæge sig til andre dele af kroppen såsom knogler, lunger eller hjerne. Blod og lymfe er kropsvæsker, der kan føre kræftceller med sig fra den primære tumor til andre dele af kroppen.