Akut Myeloid Leukæmi (AML)

Akut myeloid leukæmi (AML) er kræft i knoglemarven og blodet. Det er den mest almindelige form for akut leukæmi hos voksne og kaldes også for akut myeloid leukæmi.

I normal knoglemarv udvikler stamcellerne (umodne celler) sig til modne blodlegemer. En stamcelle kan blive til en myeloid stamcelle eller en lymfoid stamcelle. De lymfoide stamceller udvikles til en type hvide blodlegemer, der kaldes for lymfocytter. De myeloide stamceller udvikles til en af følgende tre typer modne blodlegemer:

  • Røde blodlegemer, der fører ilt og andre materialer rundt til væv i hele kroppen.
  • Hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner og sygdomme.
  • Blodplader, der får blodet til at størkne for at forhindre blødning.

Leukæmi er en gruppe ondartede knoglemarvssygdomme (blodkræft), der medfører ukontrolleret stigning i antallet af umodne knoglemarvsceller, som ofte går i det perifere blod.

Akut myeloid leukæmi er ikke en enkelt sygdom. Det er egentlig en gruppe relaterede sygdomme, og det er vigtigt at huske, at patienter med forskellige undertyper af akut myeloid leukæmi har forskellige prognoser og reaktioner på behandlingerne. Den enkelte patients behandlingsmuligheder er baseret på undertypen af AML og de prognostiske faktorer.

Symptomerne på AML skyldes akkumulering af umodne hvide blodlegemer i normal knoglemarv. Denne akkumulering af hvide blodlegemer i knoglemarven forstyrrer produktionen af normale blodlegemer, hvilket fører til et fald i mængden af røde blodlegemer, blodplader og normale leukocytter. De mest fremtrædende symptomer er træthed, stakåndethed, blå mærker, størkningsproblemer og øget risiko for infektion. Selvom man i dag kender nogle af risikofaktorerne, er det stadig usikkert, hvad den konkrete årsag til AML er. Som det er tilfældet med andre former for akut leukæmi, er AML en hastigt fremadskridende sygdom, og den kan være dødelig inden for uger eller måneder, hvis den ikke behandles korrekt.

AML er en potentielt helbredelig sygdom. Den indledende behandling består for de fleste patienters vedkommende af kemoterapi, som har til formål at foranledige en reduktion af leukæmicellerne. Nogle patienter får en knoglemarvstransplantation. Aktuelt fokuserer forskning inden for AML på at belyse årsagen til AML, identificere de bedste diagnostiske markører i udviklingen af nye metoder til påvisning af resterende sygdomsaktivitet efter behandling og på at udvikle nye lægemidler og behandlinger, der er rettede mod bestemte mål.