Præcisionsmedicin giver nye muligheder for AML-patienter

Kombination af flere målrettede behandlinger kan være det næste skridt indenfor forskningen.

I 2009 blev en patient med akut myeloid leukæmi (AML) den første kræftpatient, der fik hele sit genom sekvenseret for at give forskere mere viden om de molekylære drivkræfter bag sygdommen1. På trods af denne viden, har forskere stadigvæk haft svært ved at udvikle behandlinger, der kan lukke ned for dem.

Det ser dog ud til, at nye muligheder er på vej til patienter med AML, da flere nye behandlinger er blevet godkendt, herunder behandlinger målrettet specifikke molekylære mutationer2. Gwen Nichols, der er chief medical officer for Leukemia & Lymphoma Society (LLS), mener, at de målrettede behandlinger er starten på præcisionsmedicin indenfor AML3. Gwen Nichols forklarer om udfordringerne ved at forvandle viden til et konkret lægemiddel, og hvorfor fremtiden for præcisionsmedicin mod AML virker lovende.

Hvorfor er det stadig en udfordring at behandle AML?

”AML er en kompleks og dynamisk sygdom, der virkelig har brug for en præcisionsmedicinsk tilgang for at give den rette behandling til patienterne. Nogle patienter med AML responderer på standard kemobehandlinger, men de fleste vil opleve tilbagefald. Kemoterapi går efter celler, der hastigt formerer sig, men kan overse de celler, der satte AML i gang. Cellerne kan så at sige overleve kemoterapien og det kan resultere i, at sygdommen vender tilbage hos AML-patienterne4.

Hvorfor har det været en udfordring at udvikle målrettede behandlinger til AML?

”Da AML-genomet blev sekvenseret, troede forskere, at de ville finde enkle mutationer som årsag til sygdommen. De troede, at hvis du fjernede denne molekylære anormalitet, kunne du komme sygdommen til livs. Vi har fundet få af disse anormaliteter i andre kræftsygdomme, fx Bcr-Abl tyrosin-kinase-aktivitet i kronisk myeloid leukæmi. Over det sidste årti har vi til gengæld lært, at nogle kræftformer, inklusiv AML, er mere komplekse og drevet af flere faktorer. Derfor vil en effektiv behandling målrettet én mutation ikke gøre en ende på sygdommen men derimod være en enkelt brik i puslespillet. Da vi nærmer os en fremtid med præcisionsmedicin, er der behov for, at vi undersøger kombinationen af flere målrettede behandlinger.”

AML er en kompleks og dynamisk sygdom, der virkelig har brug for en præcisionsmedicinsk tilgang for at give den rette behandling til patienterne

Hvilke diagnoseredskaber ser du gerne bliver anvendt for at muliggøre præcisionsmedicin indenfor AML?

”I en perfekt verden, hvor behandlinger ikke koster noget og kan udføres hurtigt, ville man sekvensere en patients genom så ofte og præcist som muligt. Den målrettede sekvensering, som lægerne udfører for AML-patienterne i dag, giver mest mening, da informationen kan afhjælpe med at bestemme diagnose og prognose. Jeg frygter dog, at vi misser værdifuld information ved ikke at sekvensere flere af patienternes genomer. Der er også behov for, at vi sekvenserer i intervaller for at være sikker på, at sygdommen er væk og igen, når der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Vi kan ikke være sikker på, at sygdommen er i den samme form, når den vender tilbage.”

Hvordan skal design for kliniske forsøg ændres i forbindelse med præcisionsmedicin?

”Ved sygdomme som AML, er det tydeligt, at der opstår flere mutationer efterhånden som sygdommen udvikler sig, og at den derved bliver mere og mere kompleks. De fleste behandlinger er først blevet afprøvet hos patienter med tilbagevendt eller behandlingsresistent sygdom, men man kan ikke forvente, at en målrettet behandling virker, når der er opstået flere mutationer. Vi smider måske behandlinger på gulvet, som kunne have hjulpet patienter, fordi vi har afprøvet dem for sent, hvor sygdommen er blevet for kompleks til at en enkelt behandlingsform virker. Derfor skal et nyt studie fokusere på ny-diagnosticerede AML-patienter.”

Hvad skal der ske for helt at muliggøre præcisionsmedicin indenfor AML?

”Den sidste tid har været spændende med introduktion af nye behandlingsmuligheder mod AML. Vi oplever virkelig fremskridt i det vi nu kalder den første bølge af målrettede behandlinger. Med over 700 kliniske forsøg, der enten er i gang eller er ved at rekruttere patienter, vil der helt sikkert komme endnu flere behandlinger. Ønskeligt vil der komme flere forskellige behandlinger, der er målrettet alle drivkræfterne bag AML. Disse behandlinger vil ikke blive udviklet af sig selv. Vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi bedst muliggør præcisionsmedicin i fremtiden gennem nye forsøgsdesign og kombinationer.”


Kilder:
1 Ley TJ, Mardis ER, Ding L, et al. DNA sequencing of a cytogenetically normal acute myeloid leukaemia genome. Nature. 2008;456:66-72. Available at https://www.nature.com/nature/journal/v456/n7218/full/nature07485.html. Accessed September 1, 2017.

2 U.S. Food & Drug Administration. Hematology/Oncology (Cancer) approvals and safety notifications. 2017. https://www.fda.gov/drugs/informationondrugs/approveddrugs/ucm279174.htm. Accessed September 1, 2017.

3 Interview with Dr. Gwen Nichols, chief medical officer for the Leukemia & Lymphoma Society. Interviewed by Andrew Wiecek on behalf of the Celgene Newsroom, 8/15/17.

4 National Cancer Institute Surveillance, Epidemiology, and End Results Program. Cancer stats facts: acute myeloid leukemia (AML). 2017. https://seer.cancer.gov/statfacts/html/amyl.html. Accessed September 1, 2017.