En verden uden kræft er mulig

Medicinsk innovation øger kræftoverlevelsen, men for at opnå verden uden kræft må vi fortsat satse på udvikling og samarbejde

Kan du forestille dig en fremtid, hvor vi ikke blive bange, når vi hører ordet ”kræft”? I den verden anser man kræft for at være en håndterbar kronisk tilstand og ikke en livstruende sygdom. Ifølge eksperter der deltog i et forum for kræftforskning for nylig, er denne virkelighed tættere på, end du måske tror.

”Det er realistisk at tro, at vi kommer til at få en verden, som er fri for virkningerne af kræft”, udtalte Amy Abernethy, dr. phil og onkolog hos Duke Medicine i North Carolina og en af talerne i forummet ”World Free from Cancer: A Road Paved with Medical Innovation”, der blev afholdt af Research! America and Pancreatic Cancer Action Network tidligere på året.

Vi har allerede gjort store fremskridt indenfor medicinsk innovation, når det gælder kræft. I dag er den relative 5-års overlevelse for alle kræftformer 68 procent sammenlignet med 49 procent i 1970’erne. I det kommende årti forventes det, at antallet af mennesker, som overlever mindst fem år efter en kræftdiagnose, stiger med 37 procent til 11,9 millioner i USA ifølge en rapportder er publiceret i Cancer Epidemiology, Biomarkers and Prevention.

”Vi skal fastholde momentum, og samarbejde om at ændre befolkningssundheden for patienter, sundhedsvæsen, vores økonomi og fremtidige generationer. ”

”Der er mennesker, der behandles regelmæssigt og lever år efter år med fremskreden sygdom; med kræft, der har spredt sig til lunger, lever, hjerne eller knogler”, fortæller dr. Michael Fisch, ansvarlig for det overordnede onkologiprogram i M.D. Anderson Cancer Center i Houston, i et interview med New York Times2.” I 1997 ville vi aldrig have troet, at det var muligt. ”

Den øgede kræftoverlevelse er allerede tydelig for myelomatose. Siden 1990’erne er overlevelsen ved myelomatose steget med 300 procent, fra en gennemsnitlig overlevelse på 2,5 år i 1997 til mere end 10 år i 20123. Alene i USA er antallet af overlevende steget med 73 procent i første årti af 00’erne4.

På trods af disse fremskridt stiger antallet af tilfælde og dødsfald globalt. Der blev rapporteret mere end 14,1 millioner kræfttilfælde globalt i 2012; 11 procent mere end de 12,7 millioner i 2008 ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO)World Cancer Research Fund International regner med, at tallet kan stige til 24 millioner i 2035. Med denne statistik er det forståeligt, at så mange er bange for at få kræft og kan føle, at det er håbløst, når de har fået en diagnose.

Men eksperterne i forummet ”World Free from Cancer” anser en verden uden kræft for at være ikke bare mulig, men også opnåelig. Innovative behandlinger kan forvandle kræft til en kontrollerbar helbredstilstand på samme måde som diabetes, multipel sklerose og leddegigt. Patienterne kan måske ikke helbredes helt, men de kan dog fortsætte med at leve et tilfredsstillende liv med den rigtige behandling.

For at nå dertil har vi fortsat behov for innovation og samarbejde med patienter, talsmænd, sundhedspersonale, universiteter, andre innovatører, betalere, magthavere og tilsynsmyndigheder. Partnerskaber mellem offentlige og private aktører er et alternativ, der kan hjælpe forskere med at samarbejde og dele ressourcer og data. Ved at forenkle godkendelsesprocessen for nye behandlinger kan patienterne hurtigere få adgang til nye, effektive lægemidler.

At danne partnerskaber inden for de forskellige innovationsområder er afgørende, hvis vi fortsat skal gøre fremskridt indenfor kræftforskning. ”Vi er begyndt at forstå, at samarbejde betaler sig”, siger dr. Abernethy.

”Vi må fastholde momentum, og samarbejde om at ændre befolkningssundheden for patienter, sundhedsvæsen, vores økonomi og fremtidige generationer”, udtaler Robert Hariri, formand, grundlægger og chefforsker hos Celgene Cellular Therapeutics og taler i forummet ”World Free from Cancer”.

 

1. http://cebp.aacrjournals.org/content/22/4/561.long

2. http://www.nytimes.com/2008/06/19/health/19iht-snbrody.1.13772712.html?pagewanted=all&_r=1

3. Drawid A et al., Impact of novel therapies on multiple myeloma survival–current and future outcomes. Abstract: E1233 20th Congress of the European Hematology Association

4. National Cancer Institute. Cancer Trends Progress Report—2005 Update. Tabell L1: National Cancer Treatment Expenditures in Billions of Dollars (1963–2004). Finns på

http://www.progressreport.cancer.gov/sites/default/files/archive/report2005.pdf. Visat i april 2015