Barren hæves for miljø og bæredygtighed

Celgene har sat sine første miljøforbedringsmål.

Summit, NJ building

Celgene har ved hovedkontoret i New Jersey i USA åbent en ny, moderne bygning for 900 af virksomhedens medarbejdere. Udover at være en nødvendig foranstaltning grundet Celgenes vækst over de sidste ti år, er tilbygningen samtidig et resultat af Celgenes kontinuerlige arbejde med at forbedre miljøet.

Bygningens haveanlæg har ikke behov for at blive vandet, taget reflekterer sollys for at undgå varme-ø-effekten, og en tank samler regnvand, som filtreres og genbruges til bygningens toiletter.

Bygningen er et eksempel på Celgenes årelange indsats for en bæredygtig praksis, der reducerer virksomhedens CO2-fodaftryk. Desuden har Celgene hævet barren for sit miljøarbejde ved at fastlægge konkrete målsætninger.

”Som en virksomhed med videnskab som omdrejningspunkt, tror vi på, at sundheden blandt jordens befolkning afhænger af, at planeten i sig selv er sund”, siger Mark J. Alles, CEO hos Celgene. ”Disse målsætninger viser vores engagement for løbende at forbedre både de lokalmiljøer, vi befinder os i, og vores fælles globale miljø”.

Målsætningerne for 2020 har fire centrale miljømæssige fokusområder: at reducere udslip af drivhusgas med 20 procent, øge forbruget af vedvarende elektricitet med 15 procent, reducere brugen af grundvand med 10 procent samt at reducere produktionen af fast affald med 10 procent.

De fire mål er, ifølge Celgenes udvalg for bæredygtighed, både gennemførlige, målbare og relevante for Celgenes mission. Målene blev udviklet med udgangspunkt i data fra virksomhedens miljøarbejde. Arbejdet med målene vil blive rapporteret i Celgenes årlige CSR-rapport.

”Vi har forbedret vores miljø-indsatser meget over de seneste år, og vi vil gøre et endnu større stykke arbejde i de kommende år”, siger Zeba Kahn. PhD, Vice President for Corporate Responsibility hos Celgene. ”For at sikre, at vi fortsat laver forbedringer til fordel for miljøet, har vi sat ambitiøse men realistiske mål for 2020”.

Celgene har siden 2012 arbejdet på at minimere virksomhedens miljømæssige fodaftryk, der har effekt på menneskets sundhed. Som resultat har Celgene på bare fire år reduceret udslip af drivhusgas med 36 procent og 42 procent af energien kommer nu fra certificerede vedvarende energikilder.

Celgene energy consumption

CSR-arbejdet er ikke gået ubemærket hen. Celgene er placeret på Newsweek Greens rangliste for 20161 som nummer 54 blandt store virksomheder i USA og nummer 97 i hele verden. Det er en forbedring på hhv. 99 og 154 pladser sammenlignet med 2015. Virksomheden håber på at fortsætte med at rykke længere op på listen.

 

Kilder:

  1.  Top green companies in the U.S. 2016 http://www.newsweek.com/green-2016/top-green-companies-us-2016